Kontaktet af Synskadades Riksförbund?

“Vi har kontrolleret tilgængeligheden for synshandicappede i nogle butikker. I de inspicerede butikker er der ingen stier fra indgangen til kassen. Gelændere er en forudsætning for, at vi som synshandicappede og blinde besøgende kan komme til kassen og få personlig hjælp. Det faktum, at butikker ikke er tilgængelige for alle, uanset handicap, betyder, at butikken er diskriminerende.”

– Arne

Ja, det lyder omtrent sådan. På det seneste har mange virksomheder – butikker, restauranter, værksteder, byggemarkeder, fitnesscentre, biblioteker, hoteller og andre offentlige miljøer – henvendt sig til Safestep med et fælles spørgsmål: ”Vi er blevet kontaktet af Synskadades Riksförbund, hvad gør vi nu?”Det drejer sig ofte om påpegninger vedrørende kontrastmarkering på glas, kontrastmarkering i trapper og niveauforskelle, taktile ledelinjer eller anden tilgængelighedstilpasning. Mange finder det svært, og måske endda lidt skræmmende. Derfor skriver vi dette for dig, der vil forstå, hvad kravene egentlig indebærer, hvad loven siger, hvordan du skal tolke påstande om ”diskrimination” og – vigtigst af alt – hvad du konkret kan gøre.Hvorfor modtager virksomheder disse breve eller opkald?Synskadades Riksförbund, ofte med Arne som repræsentant, har til opgave at arbejde med spørgsmål relateret til synshandicappedes tilgængelighed. I nogle tilfælde foretages der inventeringer af lokale miljøer, hvor mangler rapporteres. Det kan være helt korrekte iagttagelser – tilgængelighedstilpasning er en faktisk lovpligtig del af byggeri- og ejendomsmiljøer.

Organisationer reagerer af forskellige årsager:

• usikkerhed om, hvad der faktisk gælder i henhold til Boverkets bygningsreglement
• bekymring over brugen af ordet “diskriminerende”
• forvirring om, hvem der er ansvarlig: lejer eller ejendomsejer
• spørgsmål om, hvad der tæller som en tilstrækkelig foranstaltning
• bekymring over, hvorfor visse virksomheder nævnes som foreslåede partnere til handling

Det sidste punkt gentages ofte, da Arne nogle gange henviser til virksomheden Svensk Kontrastmarkering AB, som har familiemæssige forbindelser til ham. Mange finder det problematisk, selv om det ikke nødvendigvis er ulovligt. Det er vigtigt at være opmærksom på dette – men endnu vigtigere at vide, hvordan man går frem på en korrekt og seriøs måde.

Så hvad siger reglerne om tilgængelighed egentlig?

Tilgængelighed er ikke valgfrit – det er en vigtig del af det svenske bygningsreglement (BBR) og diskriminationslovgivningen. Dette gælder især:

• Kontrastmarkeringer på glaspaneler
  • Glaspartier, der kan forveksles med åbninger, skal kontrasteres med markeringer, der adskiller sig i lyshed, mindst 0,4 NCS, fra baggrunden. Markeringerne skal være synlige fra begge sider af glasset og helst placeret i to højder; en 90 cm og en 150 cm over jorden.
• Kontrastmarkering på trapper og niveauforskelle
  • Trapper, ramper og andre niveauforskelle skal markeres med kontrastmarkering. Det øverste og nederste trin og den del af trinnet skal have en lyshedskontrast på mindst 0,4 NCS. Markeringerne, uanset om de er runde cirkler, linjer eller fliser, skal se ens ud i hele bygningen for at maksimere tydeligheden.
• Taktile stier
  • I offentlige rum skal der være logiske og tydelige stier, der fører fra indgangen til vigtige målpunkter i bygningen, såsom elevator, toiletter, reception, kasse osv. Stierne skal være både taktile og visuelle, hvilket betyder, at de skal kunne mærkes med en teknisk stok/blindestok og fodsålen og samtidig have en lethedskontrast på 0,4 NCS i forhold til gulvet.
• Tydelige målpunkter
  • Ifølge BBR skal vigtige destinationer i bygninger være lette at genkende og finde, selv for personer med nedsat syn eller orienteringsevne. Vigtige pejlemærker er: indgang, toilet, betjening, elevator, reception, trapper, ramper osv.

Hvis man bliver kritiseret, handler det som regel om et eller flere af disse punkter.

Hvem er ansvarlig – dig eller ejeren af ejendommen?

Dette er et centralt spørgsmål og en almindelig misforståelse. Lejeren er ansvarlig for indretning og tilpasning af virksomheden. Ejeren af ejendommen er ansvarlig for f.eks. tilgængelighedsforanstaltninger i bygningen:

• trapper
• indgange
• niveauforskelle
• gulvoverflader
• glaspartier

Så hvis du modtager kommentarer fra Synskadades Riksförbund, er det altid bedst at gøre det:

1. dokumentere manglerne
2. give det videre til ejendommens ejer
3. anmode om en handlingsplan

Det er ikke sikkert, at alt er dit ansvar.

Vi hjælper dig med tilgængelighedsforanstaltningerne.

Fra kontrastmarkeringer på glas, trapper og gulve til taktil vejledning og skiltning – Safestep er et sikkert og upartisk valg, når du har brug for hjælp. Vi sikrer, at løsningerne overholder branchestandarderne og tilbyder støtte og rådgivning fra vores eksperter – uanset om det drejer sig om at fortolke Boverkets regler eller om at planlægge og designe dit projekt. Da Safestep ikke er knyttet til Synskadades Riksförbund eller Svensk Kontrastmarkering AB, kan du altid regne med uafhængige og ærlige anbefalinger .

Velkommen til at kontakte os!